Arkitektfirmaet Flemming Nordentoft Futtrupvej
6, Heltborg, 7760 Hurup Thy tlf: 97 95 21 49 mobil: 40 98 21 49 |
|
Fotos af referencer
|
Pr. 1.januar 2011 er nye energikrav til bygninger trådt i kraft. Kravene skal fremme energibesparelser og øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger. Kravene til varmeisoleringen skærpes, så huse fremover skal varmeisoleres bedre. Kravene til lufttæthed skærpes også. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med byggetilladelse stille krav om, at der foretages målinger i den færdige bygning for at eftervise bygningens lufttæthed. BYGGEANSØGNING: I forbindelse med byggeansøgning skal der indsendes en energiramme- beregning, som viser bygningens beregnede energibehov. Disse beregninger skal sammen med byggeansøgningen indsendes til Kommunen, hvor man søger byggetilladelse. IBRUGTAGNING: Ved opførelse af en ny bygning og ved så omfattende ombygninger af en eksisterende bygning, at det må sidestilles med nybyggeri, skal ejeren inden ibrugtagningen lade udarbejde et energimærke for bygningen. Energimærket skal indeholde oplysninger om bygningen i forhold til de energimæssige krav i bygningsreglementet. Ejeren skal fremsende energimærket for et nybyggeri til den kommunale bygningsmyndighed senest samtidig med færdigmeldingen af byggeriet.
Kontakt mig venligst for udarbejdelse af energirammeberegninger. |